Landets største biogasanlæg ligger i Sønderjylland

I den lille by Bevtoft mellem Vojens og Haderslev ligger det, der siden åbningen for halvandet år siden i 2016 har udviklet sig til det største biogasanlæg i Danmark. Under navnet Sønderjysk Biogas omdanner det årligt enorme mængder husdyrgødning og andre råmaterialer til biogas. Sønderjysk Biogas, som for eksempel sidste år i maj producerede mere end 1,7 mio. kubikmeter gas, leverer såkaldt opgraderet biogas til naturgasnettet. Opgraderet biogas er en forbedret kvalitet, som kan substituere naturgas, hvorimod den basale biogas ikke kan dette.

Drives af E.ON Danmark

Det store biogasanlæg ejes og drives af den tyske energivirksomhed E.ON, som også er aktiv inden for havvindmøller og en stribe andre biogasanlæg både herhjemme og i udlandet.

Firmaet er også aktive inden for gasdrevne køretøjer og driver for eksempel gas-tankstationer i Københavnsområdet. Der er altså god sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter i virksomheden.

Dobbelt CO2-gevinst

Brugen af biogas giver, hvad Sønderjysk Biogas selv betegner som en dobbelt CO2-gevinst. For det første fortrænger biogas fossile brændsler og reducerer på den måde CO2-udslippet, og hvis man bruger råmaterialer som husdyrgødning, fjernes der også CO2 fra dette, inden det i forgasset stand spredes på markerne. Så det er to gange bingo på samme plade og en stor gevinst for miljøet.

Landets største biogasanlæg ligger i Sønderjylland
Rul til toppen
zakra