Danske politikere taler rigtig meget om ‘den grønne omstilling’ og tænker i den forbindelse ofte mest på vind- og solenergi som noget af det, der skal bringe vores udslip af CO2 ned. Og der er da også mange gode grunde til, at vi udnytter den evigt blæsende vind og solens stråler til at fremstille elektricitet, der kan drive varmepumper, elbiler og give os lys i lamperne.
Men der er jo også muligheden for at fremstille biogas af eksempelvis dyrenes gylle, som er et samlebegreb for den afføring og den urin, som husdyrene på gårde udskiller. Og det samme kan man gøre af de tilsvarende affaldsprodukter fra mennesker.
I praksis blandes gylle og det menneskelige affald ofte med organisk affald fra husholdninger, slagterier og andre fødevarevirksomheder, og i et biogasanlæg startes så en forgasningsproces, der betyder, at der fremkommer biogas, som kan bruges til eksempelvis af drive turbiner i et elværk.
Når affaldet er forgasset, er det fri for lugt og kan så bruges som gødning på markerne uden de lugtgener, som spredning af almindelig, uforgasset gylle ofte kan medføre.
Led i affaldsstrategi
Fremstilling af mere biogas er en for forudsætning for, at det bliver muligt at gennemføre den nye strategi for vores husholdningsaffald, som regeringen har fremlagt. Ifølge den skal vi sortere vores affald endnu mere og blandt andet adskille madrester, grøntsagsrester og andet organisk affald, så det kan bruges til produktion af biogas.
Der drives allerede mange store biogasanlæg rundt omkring i landet, men i de næste år vil der komme endnu flere, som vil bidrage til den aktive, grønne omstilling. Biogasværkerne drives både som private anlæg, hvor for eksempel flere gårde går sammen om at etablere et anlæg, og som offentligt drevne anlæg. Et af de største anlæg ligger på Frijsenborg, hvor gødningen fra millioner af kyllinger omdannes til biogas, der blandt andet bruges i fjernvarmeforsyningen.