Et columbusæg i klimaregnskabet

Biogas kan blive det columbusæg i vores klimaregnskab, som vi har savnet. Det mener Biogasbranchen, der samler de forskellige interessenter inden for denne sektor for vedvarende energi. De to største syndere inden for klima er nemlig – i hvert fald vurderet ud fra de danske forhold – landbruget og transportsektoren.

Landbruget er en synder af flere grunde. Både på grund af vores store husdyr- og mælkeproduktion. Grise og køer prutter, og især køer er store producenter af drivhusgassen metan, når de tygger drøv på deres foder. Og så kører landmænd – uanset om de er økologiske eller konventionelle – rundt i store traktorer og mejetærskere, der også belaster klimaet med deres emissioner.

Transportsektoren udleder tonsvis af C=2 fra især diesel og tegner dig dermed også for en vigtig negativ post på klimaregnskabet.

Hvis man satser mere på produktion af biogas, kan man løse begge udfordringer eller i hvert fald bidrage væsentligt til, at de løses. Produktion af biogas afgasser nemlig affaldet fra landbruget, således at metan og CO2 hentes ud af affaldet, som for eksempel er gylle eller slagteriaffald. Det afgassede affald kan bruges på markerne, hvor det udnyttes bedre, end hvis gyllen eller møget er råt. Og i transportsektoren kan biogas så fortrænge fossils brændstof og dermed reducere sektorens klimabelastning.

Et columbusæg i klimaregnskabet
Rul til toppen
zakra