Biogas består af gasarterne metan og CO2, så det er naturens egne stoffer, der trækkes ud af de råmaterialer, som forgasses i biogasanlæg.
Et stof som metan dannes i jorden, når planterester, bakterier og alle mulige andre organiske stoffer rådner i iltfrie miljøet. På den måde er der for eksempel gennem tiden blev lagret store mængder metan i den sibiriske tundra – som i fortiden havde et helt andet klima og dermed plante- og dyreliv end i dag.
Metan dannes også landbruget, fordi for eksempel køer prutter og danner metan. Man har målt en stigning i mængden af metan i atmosfæren og mener, at det har betydning for de klimaforandringer, som vi begynder at mærke, og den stigning mener man primært kommer fra landbrugets husdyrproduktion.
Den anden del af biogas, CO2, opstår også, 
når de biologiske stoffer forgasses i de iltfrie tanke i biogasanlæggene. Med klimadebatten er vi blevet opmærksomme på, at CO2 også er en drivhusgas, men i og med, at det biologiske råmateriale i biogasanlæggene har en kort livscyklus, kan man betragte det som CO2-neutralt – på linje med den CO2, der frigives, når vi for eksempel afbrænder træ, hvor CO2-udslippet også vurderes til at være neutralt for påvirkningen af klimaet.
I dag udnytter man omkring 6 % af den naturgødning, der produceres i landbruget, til biogas. Men der kan hentes meget mere af naturens egne gasressourcer ud af husdyrenes gødning, så derfor er der et samfundsmål om, at halvdelen af al husdyrgødning skal udnyttes til biogas allerede fra 2020. Også kløvergræs kan for eksempel udnyttes til biogas.
Der investeres ganske meget i nye anlæg i disse år, selv om branchen godt kunne ønske sig, at det ville gå hurtigere.